Han stod så godt for hug
- introduktion til islandske sagaer

Leif den Lykkelige

Når Ravnkel Frøjsgode red til den årlige nationale samling på Tingsletten, var det altid i bevidstheden om at han var stærkere end alle andre, og derfor gav han sig aldrig i tvister. Det blev hans fald, og heldigvis for det, tænker vi som læsere. Så var der da en smule retfærdighed til i den hårde og nøjsomme livsførelse i det hedenske Island. Men nej. Sidst i sagaen vinder Ravnkel sig endog endnu mere gods end før hans fald.


Egil Skallagrimssons ridt til Borganess med sin druknede søn. Relief af Anna Møller ved gravhøjen i Borg, Island

Egils gravhøj i Borg, Island

Hvordan kunne det nu være? Vi skal i dette foredrag høre om sagaernes verden og samfund. Sagaerne lader sig i dag stadig læse uden baggrundsviden, men det er unægtelig sjovere at læse dem, når man kender noget til baggrunden for de stovte høvdinges handlinger. For det var ikke kun de stramme sociale og religiøse forhold, der bestemte høvdingens handlinger. Også temperament og luner spillede ind, som da en høvding i arrigskab huggede hovedet af en træl, der stod og bandt sine sko, ”fordi han stod så godt for hug,” som han forklarede siden hen på Tingsletten.

[ tilbage ]