Hvad skal vi med religionshistorien?
- introduktion til Vilhelm Grønbech

Grønbech (1873-1948) ville mange ting. Han ville have samfundet til at hænge sammen, hvor vi alle er levende og hele mennesker (Grundtvig står her som som tydelig inspirationskilde). Han ville kirkens dogmatiske livssyn til livs, og pegede på en helhedsrealistisk tro, der ikke fornægtede livsytringerne som blot et ubetydeligt vedhæng til det egentlige åndelige univers.

Grønbech talte kvindernes og miljøets sag før det blev moderne. Han udviklede sin helt egen videnskabelige metode på sit fagområde, religionshistorien, og kom frem til enestående resultater.

Hvad kan vi bruge ham til i dag? Grønbechs arbejdsmåde og livssyn er stadig overraskende og utraditionelt, og hans måde at gå til verden og livet på har stadig et levende bud til os i dag, hvis livet ikke blot skal være at udfylde en foruddefineret plads i samfundet.

[ tilbage ]